Søvnbesvær / Insomni

Har du søvnproblemer, kan jeg højst sandsynligt også hjælpe dig med at sove igen mindst 7 timer pr. nat og mindst 6 gange om ugen. Det kræver selvfølgelig, at du fortsætter behandlingen, til den er færdig og at du følger mine forskningsbaserede anvisninger, som fx at lægge alkohol indtag på hylden et stykke tid og undgå skærm 1-2 timer inden sengentid.

Behandling af søvnbesvær / insomni

Det er så ubeskriveligt hårdt, når man ikke kan sove! Hormonalt kommer man i en tilstand, der kan sidestilles med depression. Den gode nyhed er, at man hurtigt regulerer sig hormonalt, når man begynder at sove, så man kan blive sig selv.

Mange der lider af søvnproblemer, forstærker selv deres symptomer uden at vide det. Det skyldes de typer af tanker, som uro og søvnmangel udløser og som påvirker følelserne: Nu sover jeg nok hellere ikke endnu en nat. Så kan jeg bare vende mig og dreje mig hele natten og blive irriteret. Hvor er det bare uretfærdigt osv. Den type af tanker påvirker følelserne, og det bliver til en selvopfyldende profeti. Det hjælper ikke at sige til sig selv, at man ikke må tænke disse tanker. Jeg kan hjælpe dig til at omgå denne proces, så den ikke spænder ben for din nattesøvn. Mange tror, at der ikke er noget at gøre, fordi de ikke har kunnet klare det alene, men det passer ikke.

Med klinisk hypnose psykoterapi kan jeg hurtigere afdække de bagvedlæggende årsager til at du ikke kan sove. Ofte har man ikke bevidst lavet koblingen mellem en oplevelse og søvnmanglen i dag. (Du er selvfølgelig med hele vejen, hvis du ønsker hypnosedelen, og vil huske alt, medmindre du var ved at falde i søvn. Men der findes også andre mere traditionelle veje, hvis du ikke ønsker hypnose-delen, såsom den kognitive eller narrative metode. Disse metoder bruger jeg også under hypnosen, så du får gevindsten af begge metoder.) Du får behandling på disse årsager, hvorefter symptomerne uro og tankevirksomhed minimeres eller forsvinder.

Du får også selvhjælpsredskaber, såsom mindfulness og psykologisk rådgivning. Derudover udarbejder vi en plan med udgangspunkt i en metode, som jeg selv har udviklet, og som kan bruges, når ændringer skal ske målrettet og hurtigst muligt. Jeg bruger desuden tests, der gør, at jeg nemmere kan spotte mig ind på dine træk og præferencer. På den måde kan jeg målrettet tilpasse de forskellige dele til lige præcis dig. Alt dette tilsammen gør, at du kan sove igen og udgår tilbagefald, da du vil vide, hvad der skal til. Måske får du brug for en opfølgningssession en gang i mellem, men de fleste, der har haft søvnproblemer, er helt ok med det.

Om søvn

Søvn er gratis og bivirkningsfri medicin, der gør os i stand til at håndtere endnu en dag og holder sygdommene væk. Optimalt bør man sove på nogenlunde samme tidspunkt hver nat og sove i et mørkt og køligere rum. De voksne har behov for omkring syv timers sammenhængende søvn, mens børn har et større søvnbehov. Får man det, vil søvnen have en helbredende, forebyggende og genopbyggende funktion på følgende områder:

Energi

Søvnen har en energibesparende effekt fordi den nedsætter kroppens energi niveau ved at reducere kropstemperaturen. Når kropstemperaturen er lavere, har kroppen ikke brug for så meget energi for at holde sig i gang, og behøver derfor heller ikke at indtage så store mængder føde. Dette er et trick fra evolutionen, som går igen hos alle pattedyr. Når det er mørkt, er det svært at finde føde, og så er det smart at kunne sænke temperaturen og holde energiforbruget på et absolut minimum. Omvendt så bliver kroppens evne til at sænke kropstemperaturen ødelagt, hvis ikke man sover nok, og i ekstreme tilfælde kan det sætte kroppens termostat helt ud af funktion.

Kroppens genopbygning

Søvnen har også vist sig at have en stor betydning for genopbygning af kroppens væv. Så længe vi er vågne, kører organerne på højtryk og det nedbryder dem. Men søvnen kommer os til undsætning ved at producere forskellige hormoner, der medvirker til hjernens og kroppens genopbygning. Da kroppens energiforbrug er sat ned under søvnen, får kroppens celler et velfortjent pusterum til at kunne udbedre skaderne inden det går løs igen.

Dårlig søvn kan resultere i overvægt, viser flere studier. Det kan skyldes, at kroppen bliver ved med at have et højt energibehov i nattetimerne.

Immunforsvaret

Søvn har også en afgørende betydning for kroppens immunforsvar. Sover vi ikke nok bliver kroppen eksempelvis dårligere til at danne visse stoffer af betydning for immun systemet. F.eks. påvirkes proteinet Interleukin-6, der bekæmper infektioner i kroppen, og som også har vist sig at spille en vigtig celle-dræbende rolle i forbindelse med kræft. I det hele taget ser det ud som om der er en stærk kobling mellem immunforsvaret, søvnmangel og stress.

Ny forskning peger på, at en enkelt søvnforstyrrelse én gang i ugen faktisk kan være gavnlig. Mus lever generelt længere, hvis de får forstyrret deres REM-søvn én gang om ugen. Den lille forstyrrelse virker ganske enkelt som en form for stress, der får kroppen til at ruste sig til at kunne klare den ekstra belastning. Den milde stress, også kaldet for homesis, gør altså kroppen stærkere, så den kan klare mere end den ellers havde gjort.

Hukommelsen

Specielt den del af søvnen, hvor vi drømmer, er helt afgørende for opbygningen af hjernen, fordi den er med til at lagre begivenheder i vores hukommelse. Under den såkaldte REM-søvn afspiller vi en film, der er med til at dirigere de forskellige informationer de rigtige steder hen i hjernevindingerne. Uden tilstrækkeligt med søvn bliver informationerne ikke lagret ordentligt, og vi vil derfor også have sværere ved at kunne genkalde ting, som vi tidligere har oplevet.

Man kan uden nok søvn godt løse opgaver, som man er rutineret i, men man kan ikke indlære nye ting. Det skyldes ikke mindst, at koncentrationsevnen svækkes. I dag ved man, at søvnen ikke kan tage æren for hele lagringsprocessen. En del af lagringen sker faktisk også, mens man er vågen.

Blodkarrene

Søvnen sørger for at holde blodkarrene i form, så de hurtigt kan udvide sig og trække sig sammen igen efter behov. Uden tilstrækkeligt med søvn, begynder blodkarrene at stivne. Stivnede blodkar kan være et forgangsstadie til en senere udvikling af en forkalkningssygdom. I studierne fulgte forskerne en gruppe forsøgspersoner, der igennem et længere stykke tid sov et forskelligt antal timer hver nat. Studierne viste, at der i næsten en tredjedel af de forsøgspersoner, der sov mindre end fem timer om natten var sygdomsfremkaldende åreforkalkninger i årerne. For de deltagere, der sov en ekstra time hver nat faldt tallet til hver tiende, og risikoen for at få en sygdom pga. åreforkalkning var lavest for de forsøgspersoner, der sov mere end syv timer hver nat.

Sover man længe nok, sænkes blodtrykket normalt under søvnen. Sover man derimod for lidt, vil blodtrykket være højere i længere tid end normalt, hvilket dermed også giver flere åreforkalkninger.

Appetitten

Dårlig søvn kan tilsyneladende også være kilden til fedme, viser flere studier. Således har forskere i en amerikansk undersøgelse fundet ud af, at folk, der i gennemsnit sover 7,7 timer om natten generelt er slankere end dem, der sover mindre end det.

Når vi sover, reducerer kroppen mængden af stresshormonet kortisol, der er et hormon, som styrer vores appetit. Indeholder blodet en stor mængde kortisol, bliver vi meget sultne og får lyst til at spise hvad som helst, og det gør, at vi hurtigt kommer til at indtage flere kalorier, end hvad vi egentlig har brug for.

Søvnen er også med til at øge kroppens omsætning af sukker og fedt. Har man et overskydende lager af energi fra dagen, vil det derfor blive reduceret kraftigt under søvnen. Det mindsker risikoen for diabetes, insulinresistens, åreforkalkning og fedme.

Humøret

Hvis du ikke sover nok, vil du på længere sigt med garanti komme i dårligt humør. Ikke alene giver for lidt søvn kortere lunte – man bliver også betydeligt mere nærtagende, sur og tvær. I 2003 offentliggjorde det franske tidsskrift Revue Neurologique resultater, der viste, at der ikke skulle mere end seks dage til med sølle fire timer hver nat, for at vende op og ned på forsøgspersonernes hormonprofiler. Søvnmanglen resulterede i hormonprofiler svarende til dem, som er typiske for meget gamle mennesker eller mennesker, der lider af depression.

Muskler

Tilstrækkelig med søvn er også vigtig for en optimal sports- og træningspræstation. Søvnen er en vigtig ingrediens i den cocktail der skal til, for at få kroppen til at yde det optimale.

Hvis du gerne vil høre nærmere om, hvordan jeg lige præcis kan hjælpe dig, så er du meget velkommen til at ringe til mig eller skrive en SMS.