Angst, frygt og nervøsitet

Trives du ikke pga. angst, frygt eller nervøsitet, skal du vide, at jeg, med mine skræddersyede forløb, har hjulpet samtlige, der har henvendt sig med de problemer.

Mange der får angst forstærker selv deres symptomer uden at vide det. Det skyldes de typer af tanker, som angsten udløser og som påvirker følelserne: Man bliver fx ked af det pga. en overbevisning om, at man skal have det sådan hele livet. Typisk får man katastrofetanker om, hvad angsten vil have af konsekvenser i ens liv.: Jobbet eller uddannelsen kan ikke passes, økonomien har derfor meget ringe udsigter, børnene fortjener en glad forælder og kæresten en glad partner osv. Billeder af eksempelvis de triste jul og fødselsdage er hellere ikke få! Alle tror, at der ikke er noget at gøre, fordi de ikke har kunnet klare det alene.

Hvis du har angst, kan jeg hjælpe dig, så du undgår tilbagefald, – også selvom du sikkert tvivler. Gang på gang er jeg det heldige vidne, når mennesker kommer over deres angst. Dit system er bare blevet overbelastet. Vores system er ikke bygget til at være aktiveret uafbrudt, som det sker ved fx angst. Systemet siger altså fra med angst. Den gode nyhed er, at dit overlevelsessystem virker! Du får besked i stedet for hjertestop. Jeg ved, hvordan man omgør den proces, så du kan trives.

Med klinisk hypnose psykoterapi kan jeg hurtigere afdække de bagvedlæggende årsager, som man ofte ikke har koblet sammen med angsten i dag. (Du er selvfølgelig med hele vejen, hvis du ønsker hypnosedelen, og vil huske alt, medmindre du var ved at falde i søvn. Men der findes også andre mere traditionelle veje, hvis du ikke ønsker hypnose-delen, såsom den kognitive eller narrative metode. Disse metoder bruger jeg også under hypnosen, så du får gevindsten af begge metoder.) Du får behandling på disse årsager, hvorefter symptomerne minimeres eller forsvinder. Det lyder af hokus pokus, men det er videnskabeligt dokumenteret at psykoterapi virker, og det kan jeg kun bekræfte via mine erfaringer.

Du får også selvhjælpsredskaber, såsom mindfulness, til genopretning af systemet, så din hjerne så at sige nulstilles. Den er blevet dårligt behandlet længe og har nu brug for en hjælpende hånd. Man har scannet hjernen, og derfor ved man, at den ændrer sig med mindfulness, når øvelserne er korrekte. Nogle af de videnskabelige undersøgelser bag kan du finde her:
- NeuroReport – mobile
- NeuroReport – desktop
Efter 2-3 uger begynder man at se de gunstige ændringer i hjernen, og efter 8 uger topper bedringen næsten. Derfor kan jeg love dig, at hvis du bruger dette redskab, så vil du mærke en kæmpe forskel senest efter 8 ugers behandling. Redskabet virker både forebyggende og afhjælpende, så du kan forebygge tilbagefald ved fortsat at bruge det.

Jeg bruger desuden tests, der gør, at jeg hurtigere kan spotte mig ind på dine træk og præferencer. På den måde kan jeg nemmere tilpasse de forskellige dele til lige præcis dig. Alt dette tilsammen gør, at du får det bedre og udgår tilbagefald.

Formål med angst, frygt og nervøsitet
Formålet med disse følelser er at opnå energi, så præstationer kan forbedres i fx kamp eller flygt situationer. Overlevelsesmæssigt er disse følelser altså altafgørende. Følelserne er en meddelelse om, at noget kan gå galt, at det gælder om at være ekstra vågen og opmærksom og tit også forberedt. Personer med manglende evne til at føle, at de er bange, kan ikke passe tilstrækkeligt på sig selv. De er stillet på samme måde som mennesker uden smertesans. Når man er bange kan det være et signal om udfordring og et advarselstegn.

En strøg af frygt og nervøsitet kan gøre livet lidt mere interessant. Det kan være tegn på, at her er der en udfordring, noget der ikke magtes helt, men som kan være spændende. Nogen henter suset i tilværelsen ved at opsøge frygtindgydende oplevelser, andre nøjes med at synge en sang for kollegaerne eller at invitere hende den flotte på te. Tiltrækningskraften ligger i det kick, som frygt tilfører kroppen, når det hele “svinger”, eller er veloverstået. Talere, skuespillere, faldskærmsudspringere, bjergbestigere, boksere osv. fortæller samstemmende, at kicket giver udtalte følelser af velvære og balance.

Forskel på frygt og angst
Ved frygt opfattes en fare realistisk. Man taler om angst, når fare fortolkes som noget overdrevent og truende. Men skelnen mellem frygt og angst er ikke indlysende. Er den oplevede trussel realistisk, når fx det at skulle holde en tale i en offentligt forsamling forbindes med frygt for at gå i stå midt i talen og af den grund miste tilhørernes respekt?

Angst
Man har angstproblemer, når forholdsvis ufarlige situationer forbindes med så meget angst, at de helst undgås. Det kan også være, når der bruges meget energi på unødige ængstelser og overdrevne bekymringer om forfærdelige ting, der kan ske og/eller være i vejen.

Forskellige typer af angst

  • Panikangst er anfald af intens frygt og ubehag. De opstår helt uventet, og er tilsyneladende ikke relateret til nogen bestemt situation.
  • Forbier er, at man oplever angst i bestemte situationer, og at man undgår disse situationer for at mindske angsten. Fobier er forbundet med bestemte og klart afgrænsede fænomener. Fx bestemte dyr, højder, lukkede rum, blod eller sociale situationer. Der skildres mellem agorafobi, socialforbi og specifikke fobier.
  • Generaliseret angst er til stede hele tiden men i varierende grad, uafhængig af situationen. Samtidig føler den angste person sig næsten konstant anspændt og bekymret over frygtelige ting, der kan ske.
  • Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) kommer efter en bestemt svært belastende hændelse. Det kan være en naturkatastrofe, en voldtægt eller en alvorlig ulykke. Denne hændelse genopleves igen og igen, enten i vågen tilstand eller i drømme. Man vil derfor forsøge at undgå ting eller situationer, som minder om hændelsen.

Tegn på angst
Tegn på angst viser sig i følelser, kropsfornemmelser, handlinger, tanker og/eller forestillingsbilleder. Tanker og/eller forestillingsbilleder, der går forud for angst, er næsten som reflekser. Lykkes det at få fat i indholdet, vil man tit se, at det har et katastrofepræg. Tanker kan være: “Det klarer jeg ikke, det går helt galt”. “Det har jeg ikke styr på”. “Jeg bliver med garanti så nervøs, at jeg ikke kan få fremstammet et ord”. “Nu kommer det igen”. “Jeg bliver sindssyg”. “Bare der ikke sker noget”.

Forestillingsbilleder ved angst er som en hurtig film, der ruller forbi det indre blik. Lider man af panikangst kan der være forestillingsbilleder om at falde besvimet om, eller at fare forvildet rundt, mens folk omkring kigger hovedrystende og nedvurderende til.

Følelser ved angst kan strække sig fra følelser af uvirkelighed til følelser af forvirring. Angst følges ofte med kropslige fornemmelser og reaktioner, som eks: sved, muskelspændinger, sitren, rysten, prikken og følelsesløshed i hænder, arme og ben, knugen i brystet, sammensnøring i halsen, svimmelhed, ondt i maven, kvalme og rastløshed osv.

Handlinger i forbindelse med angst kan være præget af, at der reageres for stift eller alt for overilet og tilfældigt, eller med sikkerhedsadfærd, hvor alt tilstræbes at være overtrænet eller gennemchecket.
Tegn på angst kan være overforsigtighed, at der tales hurtigt, at halvdelen af en besked ikke høres eller forstås, en alt for “rolig” reaktionsmåde, tavshed, at stemmen hæves, en arrogant og overlegen optræden, at personen går hvileløst rundt, at personen under en samtale begynder at beskæftige sig med andre ting eller går væk.

Baggrunden for generende angst og nervøsitet
Man får tit angst i forbindelse med stress og som en følge af fejlfortolkninger af ydre og indre indtryk. Det helt centrale er, at fejlfortolkningerne ikke korrigeres, fordi opmærksomheden kun er rettet mod at undgå angst og at vurdere, hvor godt dette lykkes.

Fejlfortolkningerne i forbindelse med angst kan forekomme fx på grund af:

• En medfødt særlig følsomhed overfor belastninger.

• Forhold i omgivelserne/barndommen, der har medført en personlighed præget af kerneoverbevisninger om at være for svag til at klare udfordringerne, at være udsat og/eller at verden i bund og grund er farlig.

Årsager kan nogle gange findes i barndommen
• En negativ atmosfære i barndomshjemmet, eks. pga. voldsomme skænderier forældrene imellem, den ene eller begge forældres alkoholproblemer, megen kritik og negativitet.

• Voldsomme oplevelser, eks. ulykker, dødsfald, overgreb.

• For store forventninger og krav, eks. i en alt for tidlig alder at blive pålagt at skulle være alene hjemme, i en alt for tidlig alder at skulle gå alene på indkøb osv.

Utilstrækkeligt bearbejdede voldsomme oplevelser
Til voldsomme oplevelser hører ulykker, vold, dødsfald osv., men også uventet afvisning, fyring, grov kritik eller angrebs-markeringer kan medføre angst. Firkantede leveregler om, hvordan man skal og bør optræde, og krav om at man skal være 100 pct. fejlfri.

Behandling af angst
Desværre har mange, der lider af overdreven angst, store problemer med at søge hjælp. De forsøger at skjule de faktiske forhold, vælger at lide i stilhed og undlader at søge professionel hjælp. Man kan også på egen hånd komme et godt stykke af vejen i bestræbelserne på at fjerne lettere former for generende angst og nervøsitet.
For mange er det dog nødvendigt med professionel hjælp.

Hvad kan man selv gøre?
Når man selv vil gøre noget for at komme fri af angst, kan man:

• få fat i de tankemønstre, der går forud for angst. Formålet er at finde frem til mulige fejlfortolkninger, og at få dem rettet.

• undersøge hvordan andre har klaret situationer, der ligner dem, man selv opfatter som angstprovokerende.?

• fjerne så mange stressorer i sit liv som muligt.

• bruge lange gå – eller løbeture for at stresse af.

• lære at slappe mere af evt. ved afslapningstræning.

• har angsten baggrund i en nylig utilstrækkeligt bearbejdet voldsom oplevelse, er det vigtigt at anvende tid på at få denne oplevelse vendt og drejet.

Hvis du har uafklarede spørgsmål eller gerne vil bestille en tid, kan jeg kontaktes her.