Stress og fortravlede tanker

Trives du ikke pga. stress eller fortravlede tanker, skal du ikke fortvivle. Der er hjælp at hente i mine skræddersyede forløb.

Mange lader tiden gå uden professionel hjælp. De vil se, om det går over af sig selv. Derfor går de længere med stress end nødvendigt. Menneskets system er ikke bygget til at være aktiveret uafbrudt, som det sker ved stress. Jo længere tid man venter, jo længere tid tager det at komme sig over stressen.

Jeg sørger for, at du får lavest sandsynlighed for tilbagefald. Det gør jeg ved at afdække årsagerne til stress – fx under hypnose, og behandle dem. Du er selvfølgelig med hele vejen, hvis du ønsker hypnosedelen, og vil huske alt, medmindre du var ved at falde i søvn. Du får også selvhjælpsredskaber såsom mindfulness til genopretning af systemet, så din hjerne så at sige nulstilles. Den er blevet dårligt behandlet længe og har nu brug for en hjælpende hånd. Man har scannet hjernen, og derfor ved man, at den ændrer sig med mindfulness, når øvelserne er korrekte. Nogle af de videnskabelige undersøgelser bag kan du finde her:
- NeuroReport – mobile
- NeuroReport – desktop
Efter 2-3 uger begynder man at se de gunstige ændringer i hjernen, og efter 8 uger topper bedringen næsten. Derfor kan jeg love dig, at hvis du bruger dette redskab, så vil du mærke en kæmpe forskel senest efter 8 ugers behandling. Redskabet virker både forebyggende og afhjælpende. Derfor kan du tryg fortsætte med at bruge det efter endt forløb for at undgå tilbagefald.

Det er også nødvendigt med konkrete praktiske redskaber til håndteringen af hverdagen på en mere hensigtsmæssig måde. De terapeutiske og rådgivende samtaler under hypnose og/eller på klassisk vis med fx den kognitive metode er en fast del af forløbet. Alt dette tilsammen gør, at du får det bedre og udgår tilbagefald.

Hvad er stress?
Stress omtales tit som den nye eller moderne folkesygdom, men hvad der ofte overses er, at stress IKKE er en sygdom – men som udgangspunkt en helt naturlig og hensigtsmæssig psykofysiologisk reaktion (alarmtilstand), der oprindeligt er forbundet med vores mulighed for at overleve. Stress er ikke en sygdom, men vedvarende langvarig stress kan være en risikofaktor for at udvikle helbredstruende problemer – herunder fysiske og/eller psykiske sygdomme, forværring af allerede eksisterende sygdomme samt adfærdsændringer.

Hvorfor stress?
Formålet med stressreaktionen er at sætte os i stand til at håndtere og tilpasse os de belastninger, farer, trusler og udfordringer, vi stilles over for i dagligdagen – fx i situationer hvor der sker noget uventet, eller når vi skal yde noget ekstra. Som regel er vi i stand til at håndtere belastningerne, udfordringerne og situationen, sådan at når opgaven er løst eller faren er ovre, så aftager eventuelle stresssymptomer.

Hvornår opstår stress?
Overordnet opstår stress, når der er ubalance mellem de krav, forventninger eller belastninger – som omgivelserne stiller til os eller som vi stiller til os selv (fx på arbejdet, i familien – eller i uddannelsessystemet) – overstiger de ressourcer og muligheder, vi har til rådighed til at imødegå – eller tackle belastningen.

Det er dog vigtigt at understrege, at stress først og fremmest hænger sammen med vores oplevelser og fortolkninger af de ting, der sker omkring os – ikke begivenhederne i sig selv.

Efterhånden bruger man ofte ordet stress som synonymt med travlhed, men at have travlt i en periode er ikke det samme som at være stresset eller at være syg af stress. Man kan sagtens have travlt uden at have stress – og omvendt kan du sagtens have stress uden at have travlt. Faktisk er mange arbejdsløse eller andre der står udenfor arbejdsmarkedet lige så stressede som folk i arbejde.

At have travl er normalt ikke et problem, hvis ellers det vi har travlt med er noget vi holder af, og vi oplever at have tilstrækkelige ressourcer og handlemuligheder i forhold til de udfordringer, vi bliver stillet overfor.

Uafbrudt travlhed uden efterfølgende tid til afslapning, hvile og restitution kan føre til stress, især hvis vi oplever ikke at have de nødvendige ressourcer og handlemuligheder til at løse opgaven. I det tilfælde kan travlhed udvikle sig til alvorlig stress.

Kortvarig og langvarig stress
Stress er et neutralt begreb, og når vi taler om stress i dagligdagen, er det meget vigtigt at skelne mellem den kortvarige akutte stress som er hensigtsmæssig og normal og den langvarige vedvarende stresstilstand, som kan være skadelig for helbredet.

Den kortvarige stress sætter kroppen i alarmberedskab. Det autonome nervesystem aktiveres, og produktionen af bla. hormonerne adrenalin og kortisol stiger.
Det sker, når noget sker uforudset eller begivenheder opleves udfordrende. Det kan fx forekomme, når serveren går ned (igen), når flyet er forsinket, eller op mod en deadline, hvor et vigtigt stykke arbejde skal være færdigt.

Den kortvarig stress har til formål at skærpe sanserne og gør mennesket parat til at handle hurtigt. Det kan virke ubehageligt, mens det står på. Når problemet er løst, eller faren er ovre, vil reaktionen aftage, og kroppen kan igen slappe af. Det, der stresser (stressorer) dig, forsvinder.

Det kan sammenlignes med det, der sker, når gazellen flygter fra en løve. En stressreaktion sætter begge dyr i stand til at reagere hurtigt: Gazellen skal væk, og løven skal have sin mad. Hjertet slår hurtigere og begge dyr er i alarmberedskab. Den samme biologiske reaktion sker i os mennesker, når vi pludselig befinder os i en udfordrende situation.

Langvarig stress
Denne form for stress opstår, når stressorer, ikke forsvinder, men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder og år. Kroppen vil være i konstant beredskab, hvor niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er højt. Det kan fx være, hvis man har dårlige relationer til kollegerne eller konstant oplever, at tiden ikke slår til. Det er påvist, at længerevarende eller gentagne stressperioder kan være årsag til depressioner og hjertekar sygdomme.

Når kroppen ikke får lov at slappe af, bliver det farligt. Hvis kroppen i længere tid er i konstant beredskab, slider det på krop og sjæl. Organismen får skyklapper på, så du måske ikke mærker, at du har behov for hverken mad og søvn.

Evnen til at huske påvirkes og immunforsvaret svækkes. Endelig kan længerevarende eller gentagne stressperioder med tiden være årsag til depressioner og hjerte-karsygdomme.

Hvis du har uafklarede spørgsmål eller gerne vil bestille en tid, kan jeg kontaktes her.