Vedvarende resultater

- gennem kvalitetsbehandlinger, selvhjælpsredskaber og skræddersyet forløb

Når jeg arbejder, er mit fokus selvsagt at fremme trivslen hos de personer, der bruger mine ydelser. Men det er vigtigt for mig, at den enkelte føler sig godt klædt på til selv at kunne arbejde med de nødvendige ændringer for deres trivsel både under og efter endt forløb. Derfor bruger jeg selvhjælpsredskaber.

Hvis personen ønsker det, giver det mest mening for mig at hjælpe til øget trivsel på så kort tid som muligt. Det skal der være timer til, og derfor arbejder jeg ikke med så mange klienter ad gangen. I stedet tilbyder jeg venteliste. Den er ikke lang, fordi de fleste bliver hurtigt færdig hos mig eller har enkelte opfølgningssessioner med meget tid i mellem. Det giver mig desuden mulighed for at arbejde med kvalitet og fordybning, inden gensynet med klienten. Denne tid er inkluderet i prisen selvfølgelig og er altafgørende for, at klienten hurtigt trives igen.

I min måde at arbejde på tager jeg udgangspunkt i den enkeltes personlige styrker, mål og situation, og jeg tilpasser forløbet derefter. Jeg anvender derfor forskellige redskaber fx klinisk hypnose, mindfulness neurontræning, positiv psykologiske tests, kognitive redskaber og/eller psykologisk rådgivning.