Depression og tristhed / nedtrykthed

Alle har ret til at have det godt psykisk… Derfor har jeg disse GRATIS tilbud her.

Har du generende symptomer som depression? 
Se mit komplette selvterapeutiske forløb med 8 hypnosebehandlinger– til 1500kr og med 7 dags fortrydelsesret – enten i stedet for eller ved siden af et personligt forløb

Når vi mennesker overvældes af depression, orker de fleste af os ingenting, heller ikke psykologbehandling. Vi synes ofte ikke, at vi fortjener bedring – “mine kære er bedre tjent uden mig og der er sikkert intet at gøre alligevel”. Sådanne udtalelser hører jeg mange sige i min klinik. Det er paradoksalt, når professionel hjælp er lige præcis det, der skal til for at blive glad igen hurtigst muligt.

 

HVAD ER DEPRESSION?

I det følgende kan du læse om depression hele vejen rundt.

Symptomer og tegn på depression

Alle mennesker kan blive nedtrykte, kede af det eller i dårligt humør. Når man har set negativt på det hele i et stykke tid og man fx er konstant træt kalder man nedtryktheden for depression. Via diagnose kan man afgøre, om man opfylder kriterierne og i hvilken grad.

Tanker og depression

Mere fremherskende nedtrykthed og negativitet er de vigtigste tegn på depression. Når en depression bryder igennem, igangsættes en negativ tankestil. Opmærksomheden rettes mod det, der ikke er, det der ikke var og det, der skulle eller burde være. Man ser fejlene, men ikke alt det, der fungerer. Man lægger ikke så meget mærke til ros, men hæfter sig mest ved kritik.

Personen har en tendens til at fortolke andres adfærd negativt. Fx den anden er meget tavs. Den depressive spørger sig selv “hvorfor er hun så tavs? Den depressive svarer sig selv. “Jeg må have gjort eller sagt noget, der har fornærmet personen“. Den egentlige grund til den andens tavshed er måske bare træthed, men den mulighed dukker ikke op eller vægtes ikke særligt højt i den depressive sind.

Oplevelsen af egen fremtid og fortid ændres. Fremtiden synes fuldstændig at mangle muligheder for, at tingene kan blive anderledes. Fortiden synes næsten kun fyldt med dårlige oplevelser. Man tror tit, at man må have overset noget væsentligt, fordi tingene slet ikke er så gode, som man engang troede.

En depressiv persons typiske tanker kan være: “Ingen kan lide mig” “Mine venner er ligeglade med mig” “Jeg duer ikke”. “Det hele er gråt og kedeligt”. “Intet lykkes”. “Jeg er en fiasko”. Denne type af tanker resulterer i følelser af at være nede i et sort hul. Ved depression har nogen ingen følelser overhovedet. De oplever kun tomhed. Mange oplever, at tidligere positive følelser i forbindelse med hobbyer, venner, bekendte og arbejde næsten helt forsvinder.

Legemet og depression

Personen oplever at mangle energi, og undertiden er den helt fraværende. Enhver opgave kan føles som en stor byrde. Dagen skal bare overstås. Svær depression kan betyde, at man næsten ikke orker at bevæge sig. Oftest bliver søvnen dårlig. Der kan være smerter i kroppen, mavepine eller hovedpine. Glæden ved mad er ikke den samme som før. Enten opleves konstant sult eller også mistes lysten til at spise. Det er sværere at huske og koncentrere sig. Kun film, der er meget spændende, kan måske holde opmærksomheden fanget, og sjældent lykkes det at læse en god bog til ende.

Sexlivet påvirkes tit negativt med nedsat lyst. Depression kan også gå ud over evnen til at reagere seksuelt. Deprimerede mænd kan få sværere ved at få rejsning, og kvinder problemer med at få orgasme.

Det er selvfølgelig svært at afgøre selv, men er man i tvivl bør man tilses, så man kan gøre noget ved det hurtigst muligt og vender den negative spiral. Man kan starte med at læse om tegnene og eventuelt tage en screanings test.

Selvtilliden og depression

Selvtilliden er næsten altid lav hos deprimerede og selvopfattelsen præget af selvkritik, selvnedvurdering og følelser af ikke at være værd at elske. Tanker kan være: ”Der er ingen, der kan lide mig”. “Jeg slår ikke til”. “Det er min skyld”. ” Alle er ligeglade med mig”. Jeg er ikke god til noget”

Vrede og depression

Det ses ofte, at depressive slås med meget vrede. Udadtil kommer depressiv vrede til udtryk i opfarenhed, hårdnakket tavshed, almindelig brok og utilfredshed med snart det ene snart det andet. Indadtil viser vreden sig ofte i uophørlig tankemæssig kredsen om negative begivenheder.

Forholdet til andre mennesker og depression

Det er normalt, at depressive mennesker forsøger at skjule depression og anlægger en glad og positiv facade udadtil, undertiden støttet op af et stort forbrug af alkohol. Men depression giver altid problemer i samspillet med andre. Der er større nærtagenhed overfor andres reaktioner og mere irritation.

De forsøger tit at undslippe fordømmelse og for meget stress ved at trække sig væk. Men tilbagetrækning fra andre understøtter tit depressionens fortsatte hærgende virkning.

Mennesker omkring den deprimerede kommer til at tro, at de er årsagen til, at den deprimerede har det skidt eller at de forværrer situationen. Mange gange ved de ikke en gang, at der er tale om en depression. De ser bare dårlige ansigter, manglende interesse osv. Depressive oplever derfor ofte, at vennerne forsvinder. Nogle mennesker ser det som deres opgave at opmuntre den depressive. Det kan lykkes, men tit kun kort tid.

Partneren kan også blive deprimeret. Resultatet er ofte, at parforholdet bliver dårligere pga. af flere skænderier, for lidt samvær og frustrationer over, at de daglige opgaver ikke bliver klaret.

Børn og depression

Depressioner hos børn og unge ligner de voksnes, dog sådan at hos børn og unge viser depression sig mest udtalt ved irritation og vredesudbrud.

Ældre og depression

Det fejlfortolkes tit som udtryk for demens. Nogle ældre er af den grund blevet anbragt på plejehjem. Desuden når ældre bliver deprimerede, bliver de tit optaget af smerter og sygdom. De giver også tit udtryk for at føle sig til overs, bliver negative og tit urolige. Hukommelsen svigter, og de kan have svært ved at koncentrere sig.

HVAD KAN DER GØRES MOD DEPRESSION?

Psykologbehandlinger

Mange, der får depression, forstærker selv deres symptomer uden at vide det. Det skyldes de typer af tanker, som man har ved depression og som påvirker følelserne: Man bliver fx ked af det pga. en overbevisning om, at man skal have det sådan hele livet. Typisk er man overbevidst om, at man ikke er noget værd, og man føler sig tom. Alle tror, at der ikke er noget at gøre, fordi de ikke har kunnet klare det alene. Men en psykolog kan mere, end gode samtaler med mennesker, der vil én det godt.

Med klinisk hypnose psykoterapi kan jeg hurtigere afdække de bagvedlæggende årsager, som man ofte ikke har koblet sammen med depressionen i dag. Der findes også andre mere traditionelle veje, hvis du ikke ønsker hypnose-delen, såsom den kognitive eller narrative metode. Du får behandling på disse årsager, hvorefter symptomerne minimeres eller forsvinder. Det lyder af hokus pokus, men det er videnskabeligt dokumenteret at psykoterapi og også klinisk hypnose virker, og det kan jeg kun bekræfte via mine erfaringer.

Terapi formindsker ubehag og varigheden af en depression samt forhindrer nye depressionsperioder. Det er vigtigt at finde årsagerne til depressionen eller på anden vis sørge for, at helbrede den til bunds. Kun terapi kan effektivt fjerne roden til depression og forebygge, at ny depression melder sin ankomst. Ved succesrig psykologbehandling får den depressive en så god forståelse for egne mønstre, at depressionen ikke vender tilbage eller at den kan tages i opløbet.

Selvhjælpsredskaber

Du kan også hente hjælp i selvhjælpsredskaber (såsom målrettet neuraltrænings mindfulness) til genopretning af systemet, så din hjerne så at sige nulstilles. Den er blevet dårligt behandlet længe af de depressive tanker og har nu brug for en hjælpende hånd. Man har scannet hjernen, og derfor ved man, at den ændrer sig med neuraltræning, når øvelserne er korrekte. Med denne form for træning bliver man bedre til at koncentrere sig, sove, opdage negative tanker, fortolke dem som blot tanker osv. Nogle af de videnskabelige undersøgelser bag kan du finde på NeuroReports hjemmeside

Efter 2-3 uger begynder man at se de gunstige ændringer i hjernen, og efter 8 uger topper bedringen næsten. Derfor ser jeg næsten altid, at hvis klienterne bruger dette redskab, så mærker de en kæmpe forskel senest efter 8 ugers behandling. Redskabet virker både forebyggende og afhjælpende, så du kan forebygge tilbagefald ved fortsat at bruge det.

Tests af både depressions symptomer og egne styrker

Jeg anvender desuden tests, der gør, at jeg hurtigere kan spotte mig ind på dine træk og præferencer. På den måde kan jeg nemmere tilpasse de forskellige dele til lige præcis dig. Alt dette tilsammen gør, at du får det bedre og minimerer risikoen for tilbagefald.

Man ved, at 5% af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres liv bliver deprimerede. Nogle mener, at tallet er langt højere, fordi mange vælger at lide i stilhed og holder ud, til depressionen forsvinder af sig selv. Hvis der er tale om episodisk depression, varer depressionen i bedste fald fra 3 – 11 måneder, hvorefter den går over af sig selv.

Men uden psykoterapeutisk behandling er der en betydelig risiko for senere i livet igen at kunne blive ramt af ny depression. Forskning peger på, at 25 % får en ny depression indenfor et år og at 60 % får en ny episode indenfor en 10-årig periode.

Motion og depression

Motion igangsætter kroppens produktion af det morfinlignende stof endorfiner. En del undersøgelser påpeger, at motion har en meget god virkning på depression.

HVORFOR BLIVER DU DEPRIMERET?

Jeg ser næsten altid i min klinik, at klienterne er blevet deprimeret som en konsekvens af gamle ikke-bearbejdede oplevelser, som personen kan være bevidst eller ubevidst om. Det kan endda være sådan, at personen ikke synes, den pågældende oplevelse er voldsom, og måske har personen ikke en gang tænkt over det i mange år. Men hvis det var voldsomt for den udgave af én, der oplevede situationen, så kan det give depressions- og andre symptomer lige pludseligt eller pga. en ny pressende situation.

Nogle udvikler depression pga. en længere periode med negativ press/stress. Negativ stress kan stamme fra for meget arbejde, for lidt motion, for meget spiritus, for lidt hvile, for lidt variation i tilværelsen, for lidt omgang med andre, et dårligt parforhold osv. Negativ stress kan også opstå i forbindelse med voldsomme oplevelser, utilstrækkeligt bearbejdede tab eller problemer, som virker uløselige. Negativ stress kan også have sammenhæng med generelle vanskeligheder ved at takle stress og manglende redskaber til stresshåndtering. Nogle kan endda have udviklet en særlig følsomhed for psykiske belastninger.

Ved meget negativ stress kan en afvisning eller oplevelse af personlig utilstrækkelighed medføre depression. Måske kommer man ind i en negativ tankestil, og det begynder at præge måden at se tingene på. Den negative tankestil forsvinder fra overfladen, når depressionen hører op, men kan sættes i gang igen, når man igen rammes i et sårbarhedspunkt, hvis behandlingen ikke har været tilstrækkelig.

Mennesker med lav selvagtelse rammes oftere af depression. Er en person ramt af depression, bliver man tit usikker på områder, der vedrører kærlighed eller præstationer. De stiller ofte ufleksible og ufravigeligt høje krav til sig selv på bestemte sårbarhedsområder for på den måde at undgå at blive konfronteret med egne indre overbevisninger om “ikke at være værd at elske” eller overbevisninger om “at være hjælpeløs og ikke at du”. De høje krav giver psykisk press, hvilket kan føre til stress og depression.

TEST OM DU HAR EN DEPRESSION?

Du kan få en indikation på, om du har en depression med følgende test, som hedder Major Depression Inventory (MDI). Den er udviklet af WHO og er internationalt anerkendt og beregnet til diagnosticering og monitorering af depression. Mange bruger derfor testen til at vurdere graden af depression. Resultatet angives på skala med fire niveauer, som kaldes ”ingen, let, moderat og svær depression”. Husk at testen kun er vejledende. Det betyder, at den ikke kan erstatte en psykologfaglig vurdering.

Du kan se og tage depressionstesten på Sundhed.dk’s hjemmeside.

LITTERATUR OM DEPRESSION?

- “Depression. Psykologiske og Biologiske Teorier”. Thomas C. Nielsen.  Dansk Psykologisk Forlag. 1990.
- “Kognitiv-adfærdsterapeutisk depressions-behandling 2. Brugsbog til patienten”. Melanie Fennell. Dansk Psykologisk Forlag. 1998.

Hvis du har uafklarede spørgsmål eller gerne vil bestille en tid, kan jeg kontaktes her.