Depression og tristhed/nedtrykthed

Har du generende symptomer som fx stress, angst, depression, søvnbesvær, flashbacks, hjertebank, svimmelhed, socialfobi, usikkerheder o.l.? 
Se mit onlinekursus – enten i stedet for eller ved siden af et personligt forløb.


Når mennesker overvældes af depression, orker de fleste ingenting, ikke en gang psykologbehandling, og de synes ikke en gang de fortjener bedring. Det er paradoksalt, når professionel hjælp er det, der skal til for at blive glad igen hurtigst muligt.

Mange der får depression forstærker selv deres symptomer uden at vide det. Det skyldes de typer af tanker, som man har ved depression og som påvirker følelserne: Man bliver fx ked af det pga. en overbevisning om, at man skal have det sådan hele livet. Typisk er man overbevidst om, at man ikke er noget værd, og man føler sig tom. Alle tror, at der ikke er noget at gøre, fordi de ikke har kunnet klare det alene. Men en psykolog kan mere, end gode samtaler med mennesker, der vil én godt.

Med klinisk hypnose psykoterapi kan jeg hurtigere afdække de bagvedlæggende årsager, som man ofte ikke har koblet sammen med depressionen i dag. Der findes også andre mere traditionelle veje, hvis du ikke ønsker hypnose-delen, såsom den kognitive eller narrative metode. Du får behandling på disse årsager, hvorefter symptomerne minimeres eller forsvinder. Det lyder af hokus pokus, men det er videnskabeligt dokumenteret at psykoterapi virker, og det kan jeg kun bekræfte via mine erfaringer.

Du får også selvhjælpsredskaber (såsom målrettet mindfulness) til genopretning af systemet, så din hjerne så at sige nulstilles. Den er blevet dårligt behandlet længe og har nu brug for en hjælpende hånd. Man har scannet hjernen, og derfor ved man, at den ændrer sig med mindfulness, når øvelserne er korrekte. Med mindfulness bliver man bedre til at koncentrere sig, sove, opdage negative tanker og fortolke dem som blot tanker osv. Nogle af de videnskabelige undersøgelser bag kan du finde her:
- NeuroReport – mobile
- NeuroReport – desktop
Efter 2-3 uger begynder man at se de gunstige ændringer i hjernen, og efter 8 uger topper bedringen næsten. Derfor kan jeg love dig, at hvis du bruger dette redskab, så vil du mærke en kæmpe forskel senest efter 8 ugers behandling. Redskabet virker både forebyggende og afhjælpende, så du kan forebygge tilbagefald ved fortsat at bruge det.

Jeg anvender desuden tests, der gør, at jeg hurtigere kan spotte mig ind på dine træk og præferencer. På den måde kan jeg nemmere tilpasse de forskellige dele til lige præcis dig. Alt dette tilsammen gør, at du får det bedre og minimerer risikoen for tilbagefald.

Forskellen på nedtrykthed og depression
Alle mennesker kan blive nedtrykte, kede af det eller i dårligt humør. Når man har set negativt på det hele i et stykke tid og man fx er konstant træt kalder man nedtryktheden for depression. Via diagnose kan man afgøre om man opfylder kriterierne og i hvilken grad.

Kriterier for at få konstateret depression
Mere fremherskende nedtrykthed og negativitet er de vigtigste tegn på depression. Når en depression bryder igennem igangsættes en negativ tankestil. Opmærksomheden rettes mod det, der ikke er, det der ikke var, og det der skulle eller burde være. Man ser fejlene, men ikke alt det, der fungerer. Man lægger ikke så meget mærke til ros, men hæfter sig mest ved kritik.

Personen har en tendens til at fortolke andres adfærd negativt. Fx den anden er meget tavs. Den depressive spørger sig selv “hvorfor er hun så tavs? Den depressive svarer sig selv. “Jeg må have gjort eller sagt noget, der har fornærmet hende “. Den egentlige grund til den andens tavshed er måske bare træthed.

Oplevelsen af egen fremtid og fortid ændres. Fremtiden synes fuldstændig at mangle muligheder for at tingene kan blive anderledes. Fortiden synes næsten kun fyldt med dårlige oplevelser. Konklusioner om “virkelige sandheder” er nærliggende, og tit er der oplevelser af at have overset noget væsentligt, og af at tingene slet ikke er så gode, som man engang troede.

En depressiv persons typiske tanker er: “Ingen kan lide mig” “Mine venner er ligeglade med mig” “Jeg duer ikke”. “Det hele er gråt og kedeligt”. “Intet lykkes”. “Jeg er en fiasko.”

Denne type af tanker resulterer i følelser af “at være nede i et sort hul”. Ved depression har nogen ingen følelser overhovedet. De oplever kun tomhed. Mange oplever at tidligere positive følelser i forbindelse med hobbyer, venner, bekendte og arbejde næsten helt forsvinder.

Personen oplever at mangle energi, og undertiden er den helt fraværende. Enhver opgave kan føles som en stor byrde. Dagen skal bare overstås. Svær depression kan betyde, at man næsten ikke orker at bevæge sig.

Oftest bliver søvnen dårlig. Der kan være smerter i kroppen, mavepine eller hovedpine. Glæden ved mad er ikke den samme som før. Enten opleves konstant sult eller også mistes lysten til at spise.

Det er sværere at huske og koncentrere sig. Kun film, der er meget spændende, kan holde opmærksomheden fanget, og sjældent lykkes det at læse en god bog til ende.

Selvtillid og depression
Selvtilliden er næsten altid lav hos deprimerede og selvopfattelsen præget af selvkritik, selvnedvurdering og følelser af ikke at være værd at elske. Tanker kan være: ”Der er ingen, der kan lide mig”. “Jeg slår ikke til”. “Det er min skyld”. ” Alle er ligeglade med mig”. Jeg er ikke god til noget”

Depression og vrede
Det ses næsten altid, at depressive slås med meget vrede. Udadtil kommer depressiv vrede til udtryk i opfarenhed, hårdnakket tavshed, almindelig brok og utilfredshed med snart det ene snart det andet. Indadtil viser vreden sig ofte i uophørlig tankemæssig kredsen om negative begivenheder.

Sexlivet
Sexlivet påvirkes tit negativt med nedsat lyst. Depression kan også gå ud over evnen til at reagere seksuelt.
Deprimerede mænd kan få sværere ved at få rejsning, og kvinder problemer med at få orgasme.

Forholdet til andre mennesker
Det er normalt, at depressive mennesker forsøger at skjule depression og anlægger en glad og positiv facade udadtil, undertiden støttet op af et stort forbrug af alkohol. Men depression giver altid problemer i samspillet med andre. Der er større nærtagenhed overfor andres reaktioner og mere irritation.

De forsøger tit at undslippe fordømmelse og for meget stress ved at trække sig væk. Men tilbagetrækning fra andre understøtter tit depressionens fortsatte hærgende virkning.

Mennesker omkring den deprimerede
Andre forledes let til at tro, at de er den direkte anledning til den deprimeredes mange gnavne svar og fortrukne/ glædesløse ansigt. Depressive oplever derfor ofte, at vennerne forsvinder. Nogle mennesker ser det som deres opgave at opmuntre den depressive. Det kan lykkes, men tit kun kort tid.
Partneren kan også blive deprimeret. Resultatet er ofte at parforholdet bliver dårligere pga. af flere skænderier, for lidt samvær og frustrationer over, at de daglige opgaver ikke bliver klaret.

Børn og depression
Depressioner hos børn og unge ligner de voksnes, dog sådan at hos børn og unge viser depression sig mest udtalt ved irritation og vredesudbrud.

Ældre og depression
Det fejlfortolkes tit som udtryk for demens. Nogle ældre er af den grund blevet anbragt på plejehjem. Når ældre bliver deprimerede, bliver de tit optaget af smerter og sygdom. De giver også tit udtryk for at føle sig til overs, bliver gnavne og vrisne og tit urolige. Hukommelsen svigter, og de kan have svært ved at koncentrere sig.

Hvorfor får mennesker depression?
Mennesker udvikler næsten altid depression pga. en længere periode med negativ stress. Negativ stress kan stamme fra for meget arbejde, for lidt motion, for meget spiritus, for lidt hvile, for lidt variation i tilværelsen, for lidt omgang med andre, et dårligt parforhold. Negativ stress kan også opstå i forbindelse med voldsomme oplevelser, utilstrækkeligt bearbejdede tab, og problemer der fremtræder uløselige. Negativ stress kan også have sammenhæng med generelle problemer med at takle stress på grund af en medfødt særlig følsomhed for psykiske belastninger.

Ved meget negativ stress kan en afvisning eller oplevelse af personlig utilstrækkelighed medføre at depression indtræder, og at en negative tankestil begynder at præge måden at se tingene på. Den negative tankestil forsvinder fra overfladen, når depressionen hører op, men kan sættes i gang igen, når man igen rammes i et sårbarhedspunkt.

Er en person sårbare overfor depression, har man tit en usikker oplevelse af selvværd på områder, der vedrører kærlighed eller præstationer. De stiller ofte ufleksible og ufravigeligt høje krav til sig selv på bestemte sårbarhedsområder, for på den måde at undgå at blive konfronteret med egne indre overbevisninger om “ikke at være værd at elske” eller overbevisninger om “at være hjælpeløs og ikke at du”.

Hvad kan man gøre ved depression?
Man ved at 5% af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres liv bliver deprimerede. Nogle mener, at tallet er langt højere, fordi mange vælger at lide i stilhed, og holder ud til depressionen forsvinder af sig selv. Hvis der er tale om episodisk depression varer depressionen i bedste fald fra 3 – 11 måneder, hvorefter den går over af sig selv.

Men uden psykoterapeutisk behandling er der en betydelig risiko for senere i livet igen at kunne blive ramt af ny depression. Forskning peger på, at 25 % får en ny depression indenfor et år, og at 60 % får en ny episode indenfor en 10 årig periode.

Terapi
Terapi formindsker ubehag og varigheden af en depression samt forhindre nye depressionsperioder. Det er vigtigt at finde årsagerne til depressionen. Hypnose terapi er effektiv til årsagsafdækning. Kun terapi kan effektivt fjerne roden til depression og forebygge, at ny depression melder sin ankomst. Ved succesrig psykoterapi får den depressive en så god forståelse for egne mønstre, at ny evt. senere depression ikke vil forekomme eller kan tages i opløbet.

Motion og depression
Motion igangsætter kroppens produktion af det morfinlignende stof endorfiner. En del undersøgelser påpeger, at motion har en meget god virkning på depression.

Litteratur
-
“Depression. Psykologiske og Biologiske Teorier”. Thomas C. Nielsen.  Dansk Psykologisk Forlag. 1990.
- “Kognitiv-adfærdsterapeutisk depressions-behandling 2. Brugsbog til patienten”. Melanie Fennell. Dansk Psykologisk Forlag. 1998.

Hvis du har uafklarede spørgsmål eller gerne vil bestille en tid, kan jeg kontaktes her.