Angstfri med hypnose

Da jeg i sin tid kontaktede dig for omkring tre år siden var jeg bange for alt. Jeg havde konstant ondt i maven. Jeg var bange for at gå efter mine drømme, jeg var bange for at blive skilt, jeg var bange for at skulle være andet end mor for mine tre børn, der var ved at blive større. Jeg havde en konstant angstfyldt fornemmelse i maven som var ved at drive mig til vanvid og som gjorde mig endnu mere bange. Jeg troede at jeg ved at ændre noget i mit liv kunne komme den til livs. Så jeg søgte hele tiden efter noget jeg kunne handle på, gøre anderledes, forandre i mit liv, så jeg kunne få den ubehagelige fornemmelse i maven til at gå væk. Jeg var bare ikke i stand til at ændre noget. Tænkte jeg må jo blive skilt, men jeg var mere bange for at blive skilt end at blive i mit forhold. Jeg gik til andre psykologer som alle var meget handlingsorienterede. Fik mig hele tiden guidet i en retning hvor jeg enten kunne blive skilt eller blive ved med at have det som jeg havde det, skifte jobretning eller blive ved med at have det som jeg havde det. Det var meget et enten eller og noget med at lave en forandring udenfor mig så noget indeni mig kunne falde på plads.

Så kom jeg til dig, Otilia og jeg husker at noget af det første du sagde var: ‘Du skal ikke noget som helst, nej du skal ikke blive skilt, hvorfor skulle du det.’ Jeg var så meget i knæ på det tidspunkt at jeg var villig til at gøre hvad som helst så derfor lukkede jeg bare øjnene som du sagde og forsøgte at trække vejret på den måde du guidede mig til uden at stille spørgsmål eller tænke og hvad skulle det så hjælpe. Jeg valgte at tro på at du var min redning. Og det blev du!

Jeg havde været til andre psykologer og der var altid så mange ord og når jeg kom ud efter sådan en time kunne jeg ikke huske et kuk af hvad vi havde snakket om og alt var bare et stort kaos. I starten hos dig synes jeg det var underligt at vi ikke talte så meget og jeg tror først det er her flere år efter jeg kan forstå hvad det egentlig var du havde gang i :-) For det du guidede mig igennem i hypnoserne har sat sig som spor inden i mig. Det er forandringer indefra der gør mig i stand til at handle anderledes i verden udenfor. Helt naturligt og uden angst. Du plantede billeder i mig som jeg husker og kan genkalde mig så nemt som ingenting. Jeg husker meget lidt af det vi talte om, men jeg husker de billeder jeg dannede under hypnoserne. Det føles næsten som magi og jeg ved ikke om jeg forstår det, men det virker. Jeg er næsten ikke bange mere og når følelsen glimtvis dukker op er jeg ikke bange for følelsen. Jeg ved den forsvinder igen, jeg ved at jeg ikke behøver at handle og vende hele mit liv på hovedet for at få den til at gå væk og jeg ved at hvis det bliver for stort og svært er du der et sted og vil kunne hjælpe mig :-)

Så p.t. i mit liv er jeg stadig sammen med min mand, vi blev gift sidste år og indimellem f.eks. i dag er jeg vældig træt af ham og synes vi er meget forskellige og tænker at livet måske er nemmere alene. Og jeg tænker det kan da godt være at vi en dag bliver skilt og det kan også være vi ikke gør. Det nye er at jeg ikke går i panik, jeg bliver ikke ramt af angst ved tanken. Jeg bliver ked af det og kan blive vred, men jeg bliver ikke bange og det er noget af en forandring.

Du tog ansvaret væk fra mine skuldre da jeg havde det allerværst. Du bad mig IKKE om at handle og forandre mit liv så jeg kunne få det bedre. Du vendte den om og sagde: Du skal have det bedre for at kunne lave en forandring. Du bad mig lægge mig ned og mærke vejrtrækningen i min krop. Du fik mig via hypnosen til at slippe de negative vaner og mønstre så jeg blev klar og rustet til at forandre dele af mit liv.

I mit arbejdsliv har der også været forandringer men ikke på den der måde: Så nu gør jeg noget andet fra idag-beslutnings-agtigt for det ligger slet ikke til mig. Jeg er i stedet begyndt at sige ja til opgaver som jeg før ville have sagt nej til fordi jeg blev bange for om jeg kunne slå til. Jeg har simpelthen hørt mig selv sige: Ja det vil jeg gerne! og bagefter tænkt: ‘Kan jeg det? Gu kan jeg så! Jeg kan ihvertfald prøve.’ Det har åbnet nogle døre for undervisning af unge med problemer og indvandre-børn, og jeg bliver helt høj af at beskæftige mig med mennesker og gøre en forskel. Verden er fra at være et farligt sted blevet et spændende sted som bare venter med muligheder og tager imod mig med åbne arme, fordi mine arme er åbne. Og jeg er ikke i tvivl om at det falder tilbage på mit forløb hos dig. Tak! Virkelig et stort tak :-)