Angst, frygt og nervøsitet

Har du brug for hjælp mod angst, frygt eller nervøsitet?

Så du er landet det rette sted, da jeg kan hjælpe dig.

Jeg behandler ikke blot dine angst symptomer ved at give dig en masse redskaber, som du selv skal knokle med. Jeg behandler årsagerne til dine angst symptomer, så du kan få fri og blive rolig og tryg igen.

Skal man kende årsagerne til angsten?

Nej, det er ikke vigtigt, om du husker årsagerne, eller om du magter at kigge på årsagerne. Jeg har en bred værktøjskasse til årsagsbehandling af angst , så du kan få behandling på lige præcis den måde, som passer til dig og din situation. Tænk på dine symptomer som en fysisk bule eller skade, der giver dig symptomet ’at halte’. Symptombehandling ville være, at jeg giver dig redskaber som at ignorere smerten og at skyde hoften frem. Du halter ikke længere, mens du anstrenger dig, men i længden bliver det hårdt at anvende redskaberne, og du giver op, fordi det gør ondt. Årsagsbehandling ville derimod være at fjerne bulen/skaden. Man kan fjerne bulen/skaden med forskellige metoder som at rense, at bruge varme eller kulde, at prikke hul og få betændelsen ud, tildække såret osv. 

Metoder til årsagsbehandling

Der er mange veje til Rom, – også når det gælder ’psykiske buler’. Jeg årsagsbehandler de psykiske buler med forskellige metoder såsom klinisk hypnose, klassisk samtaleterapi, Somatic Experiencing (SE), neuroterapi, om programmeringer af hjernens automatiske reaktioner osv.

Nogle gange er det vigtigt at vide, hvorfor man fik bulen, fx hvis man går ind i et bord dagligt. Men for det meste oplever vi ikke voldsomme oplevelser om og om igen. Derfor er det oftest nok at hjælpe hævelsen på vej ned, så bulen kan forsvinde. Den store fordel med behandlingen af årsagerne – de psykiske buler – er, at man sjældent får tilbagefald efter endt behandling, medmindre du fx får nye oplevelser, der giver dig symptomer igen.

Du kan læse videre herunder, hvis du har lyst til at læse mere om, hvad angst, frygtsomhed og nervøsitet er, hvorfor vi mennesker får de symptomer, hvad der kan gøres mere specifikt og hvordan man kan teste sig selv.

Hvad er angst, frygt og nervøsitet?

I det følgende kan du læse om angst, frygt og nervøsitet hele vejen rundt.

Angst forstærkende tanker

Mange der får angst, forstærker selv deres symptomer uden at vide det. Det skyldes de typer af tanker, som angsten udløser og som påvirker følelserne: Man bliver fx ked af det pga. en overbevisning om/en tanke om, at man skal have det sådan hele livet.

Typisk får man katastrofetanker om, hvad angsten vil have af konsekvenser i ens liv: Jobbet eller uddannelsen kan ikke passes, økonomien har derfor meget ringe udsigter, børnene fortjener en glad og tryg forælder, kæresten fortjener en glad partner osv. Billeder af eksempelvis de triste jul og fødselsdage er hellere ikke få!

Alle tror, at der ikke er noget at gøre, fordi de ikke har kunnet klare det alene, men det passer ikke. En psykolog, hvor kemien er god, kan hjælpe dig tilbage til ro og tryghed.

Et overbelastet nervesystem

Gang på gang er jeg det heldige vidne, når mennesker kommer over deres angst. Dit system er bare blevet overbelastet. Vores system er ikke bygget til at være aktiveret uafbrudt, som det sker ved fx angst, frygt og nervøsitet. Systemet siger altså fra og prøver at komme af med overbelastningen med disse symptomer. Den gode nyhed er, at dit overlevelsessystem virker! Du får besked i stedet for hjertestop. Jeg ved, hvordan man omgør den proces, så du kan trives igen.

Forskel på frygt og angst

Ved frygt opfattes en fare realistisk. Man taler i stedet om angst, når fare fortolkes som noget overdrevent truende.

Men skelnen mellem frygt og angst er ikke altid så indlysende. Er den oplevede trussel realistisk, når fx det at skulle holde en tale i en offentlig forsamling forbindes med frygt for at gå i stå midt i talen og af den grund miste tilhørernes respekt? Man kan også synes, at det er realistisk nok, at man kan blive fyret, fordi det altid er en mulighed. Men hvis vi altid går med en frygt for at blive fyret, uanset om der er udsigter til det eller ej, så er det overbelastende for psyken.

Man har angstproblemer, når forholdsvis ufarlige situationer forbindes med så meget angst, at de helst undgås. De plejer at hæmme én i det daglige. Det kan også være, når der bruges meget energi på unødige ængstelser og overdrevne bekymringer om forfærdelige ting, der kan ske og/eller være i vejen ved én, ens nærmeste, verdenen, ens betingelser osv. Typisk har man fysiske symptomer som hjertebank og temperatur skift.

Forskellige typer af angst

Der findes mange forskellige former for angst. Herunder har jeg listet de mest gængse angst typer:

Panikangst:

Panikangst er anfald af intense bange følelser og ubehag. De opstår helt uventet, og er tilsyneladende ikke relateret til nogen bestemt situation.

Fobier:

Fobier er forbundet med bestemte og klart afgrænsede objekter, fænomener eller situationer. Fx bestemte dyr, højder, lukkede rum, flyvning, blod eller sociale situationer. Der skildres mellem agorafobi, socialfobi og specifikke fobier. Man oplever intense bange følelser og ubehag ved disse bestemte situationer, og man undgår disse situationer for at mindske reaktionen.

Generaliseret angst:

Generaliseret angst forekommer, når angsten opleves hele tiden men i varierende grad, uafhængigt af situationen. Samtidigt føler den angste person sig næsten konstant anspændt og bekymret over frygtelige ting, der kan ske.

Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD):

Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD)kan være et resultat af bestemte svært belastende hændelser. Fx en naturkatastrofe, en voldtægt, en krig eller en alvorlig ulykke. Denne hændelse genopleves igen og igen, enten i vågen tilstand eller i drømme, – de såkaldte flashbacks. Man vil derfor forsøge at undgå alt, som kan minde om hændelsen og som kan fremkalde angsten.

Tegn på angst

Tegn på angst viser sig i følelser, kropsfornemmelser, handlinger, tanker og/eller forestillingsbilleder. Tanker og/eller forestillingsbilleder, der går forud for angst, er næsten som reflekser. Lykkes det at få fat i indholdet, vil man tit se, at det har et katastrofepræg. Tanker kan være: “Det klarer jeg ikke, det går helt galt”. “Det har jeg ikke styr på”. “Jeg bliver med garanti så nervøs, at jeg ikke kan få fremstammet et ord”. “Nu kommer det igen”. “Jeg bliver sindssyg”. ” Jeg besvimer”. “Bare der ikke sker noget”.

Forestillingsbilleder ved angst er som en hurtig film, der ruller forbi det indre blik. Lider man af panikangst kan der være forestillingsbilleder om at falde besvimet om, eller at fare forvildet rundt, mens folk omkring kigger hovedrystende og nedvurderende til.

Følelser ved angst kan strække sig fra følelser af uvirkelighed til følelser af forvirring. Angst følges ofte med kropslige fornemmelser og reaktioner, som fx: Sved, muskelspændinger, rysten, prikken og følelsesløshed i hænder, arme og ben, tryk på brystet, sammensnøring i halsen, svimmelhed, ondt i maven, kvalme, rastløshed osv.

Handlinger i forbindelse med angst kan være præget af, at der reageres for stift eller alt for overilet og tilfældigt, eller med sikkerhedsadfærd, hvor alt tilstræbes at være overtrænet eller gennemtjekket.

Tegn på angst kan være overforsigtighed, at der tales hurtigt, at halvdelen af en besked ikke høres eller forstås, en alt for “rolig” reaktionsmåde, tavshed, at stemmen hæves, en arrogant og overlegen optræden, at personen går hvileløst rundt, at personen under en samtale begynder at beskæftige sig med andre ting eller går væk. Tegnene spænder vidt.

Behandling af angst, frygt og nervøsitet?

Med klinisk hypnose behandling kan jeg hurtigere afdække de bagvedlæggende årsager, som man ofte ikke har koblet sammen med angsten i dag. (Du er selvfølgelig med hele vejen, hvis du ønsker hypnosedelen, og vil huske alt, medmindre du var ved at falde i søvn.) Men der findes også andre mere traditionelle veje, hvis du ikke ønsker hypnose-delen, såsom den kognitive eller narrative metode, Somatic Experiencing osv. Disse og andre metoder bruger jeg også under hypnosen, så du får gevindsten af begge metoder.

Du får behandling på årsagerne til dine symptomer, hvorefter de minimeres eller forsvinder. Det lyder af hokus pokus, men det er videnskabeligt dokumenteret at de metoder, som jeg bruger, virker, og det kan jeg kun bekræfte via mine erfaringer.

Du får også de selvhjælpsredskaber, der passer til dig og din situation til genopretning af systemet, så din hjerne så at sige ’nulstilles’, – såsom mindfulness neuraltræning. Hjerner med angst symptomer får ofte brug for en hjælpende hånd til genopretning efter en hård periode. Man har scannet hjerner, og derfor ved man, at hjernen ændrer sig positivt med mindfulness, når øvelserne er korrekte. Nogle af de videnskabelige undersøgelser bag kan du finde her:
– NeuroReport

Efter 2-3 uger begynder man at se de gunstige ændringer i hjernen, og efter 8 uger topper bedringen næsten. Derfor ser jeg næsten altid, at hvis klienterne bruger dette redskab, så mærker de en kæmpe forskel senest efter 8 ugers behandling. Redskabet virker både forebyggende og afhjælpende, så du kan forebygge tilbagefald ved fortsat at bruge det.

Jeg bruger nogle gange positive psykologiske tests, der gør, at jeg hurtigere kan spotte mig ind på dine træk og præferencer. På den måde kan jeg nemmere tilpasse de forskellige dele til lige præcis dig.

Alt dette tilsammen gør, at du får det bedre og udgår tilbagefald.

Hvad kan man selv gøre mod angst?

Desværre har mange, der lider af overdreven angst, store problemer med at søge hjælp. De forsøger at skjule de faktiske forhold, vælger at lide i stilhed og undlader at søge professionel hjælp. Faktisk kan man komme et godt stykke af vejen på egen hånd i bestræbelserne på at fjerne lettere former for generende angst og nervøsitet. For mange er det dog nødvendigt med professionel hjælp og behandling af årsagerne for at komme helt i mål.

Når man selv vil gøre noget for i hvert fald at minimere angst, kan man:

• Få fat i de tankemønstre, der går forud for angst. Formålet er at finde frem til mulige fejlfortolkninger og at få dem rettet
• Undersøge hvordan andre har klaret situationer, der ligner dem, som man selv opfatter som angstprovokerende
• Fjerne så mange stressorer i sit liv som muligt
• Bruge lange gå – eller løbeture for at blive mere afslappet
• Lære at slappe mere af evt. med afspændingsteknikker

Har angsten baggrund i en nylig utilstrækkeligt bearbejdet voldsom oplevelse, er det vigtigt at give sig selv tid til at lade oplevelsen bundfælle sig og mærke efter hvad man har brug for. Det kan du læse mere om i min artikel om Traumer – helt lavpraktisk.

Hvorfor får du angst, frygt og nervøsitet?

Formålet med disse følelser er at opnå energi, så præstationer kan forbedres i fx kamp eller flygt situationer. Overlevelsesmæssigt er disse følelser altså altafgørende. Følelserne er en meddelelse om, at noget kan gå galt. Det gælder derfor om at være ekstra vågen, opmærksom, forberedt osv. Personer med manglende evne til at føle, at de er bange, kan ikke passe tilstrækkeligt på sig selv. De er stillet på samme måde som mennesker uden smertesans. Når man er bange, kan det altså være et signal om udfordring og et advarselstegn.

En strøg af frygt og nervøsitet kan gøre livet lidt mere interessant. Det kan være tegn på, at her er der en udfordring, noget som kan være spændende. Nogen henter suset i tilværelsen ved at opsøge frygtindgydende oplevelser, andre nøjes med at synge en sang for kollegaerne eller at invitere hende eller ham den flotte på te. Tiltrækningskraften ligger i det kick, som frygt tilfører kroppen, når det hele “svinger” eller er veloverstået. Talere, skuespillere, faldskærmsudspringere, bjergbestigere, boksere osv. fortæller samstemmende, at kicket giver udtalte følelser af velvære og balance.

Man får tit angst i forbindelse med belastningssituationer med efterfølgende fejlfortolkning af ydre og indre indtryk. Det helt centrale for at kunne tale om angst er, at fejlfortolkningerne ikke korrigeres, fordi opmærksomheden kun er rettet mod at undgå angst og at vurdere, hvor godt dette lykkes.

Fejlfortolkningerne i forbindelse med angst kan forekomme fx på grund af:

• En medfødt særlig følsomhed overfor belastninger
• Forhold i en liv, der har medført kerneoverbevisninger om at være for svag til at klare udfordringerne, at være udsat og/eller at verden i bund og grund er farlig

Årsaget til angst kan nogle gange findes i barndommen

Selvom man ikke fik angstsymptomer i barndommen, så kan angstsymptomer senere i livet alligevel skyldes barndomsoplevelser. Der er tit sådan en forsinkelsesreaktion, hvilket Freud kaldte ’Aprés coup’, som betyder at blive ramt bagefter. For at bestemte situationer giver angst- eller andre symptomer, skal den pågældende have oplevet situationerne som værende voldsomme.

Man kan ikke på forhånd forudse om bestemte oplevelser resulterer i bestemte psykiske reaktioner. Jeg lister her mulige årsager til angst. Husk, at bestemte oplevelse ikke altid giver angstreaktioner eller andre psykiske symptomer. Nogle gange bliver oplevelser bearbejdet af sig selv eller pga. andre hensigtsmæssige forhold, der bidrager til forløsning af belastningen. De følgende mulige årsager til angst gælder både, når børn og når voksne oplever dem:

• En negativ atmosfære i hjemmet, fx pga. voldsomme skænderier, alkoholproblemer, megen kritik og negativitet
• Voldsomme oplevelser, fx ulykker, dødsfald, overgreb
• For store forventninger og krav fra omgivelserne, fx i en alt for tidlig alder at blive pålagt at skulle være alene hjemme, at skulle gå alene på indkøb osv.

Utilstrækkeligt bearbejdede voldsomme opleveler kan også medføre angst

Til voldsomme oplevelser hører ulykker, vold, dødsfald osv. Men også uventet afvisning, fyring, grov kritik eller angrebs-markeringer kan medføre angst. Firkantede leveregler om, hvordan man skal og bør optræde, og krav om at man skal være 100 pct. fejlfri kan også medføre angst.

Test om du har angst

Du kan få en indikation på, om du har en angst og hvilken form med følgende test, som hedder Angst Symptom Spørgeskemaet (ASS). Skemaet er ikke diagnostisk, men egner sig alene til diagnostisk udredning og monitorering af angsttilstande. Diagnoser skal stilles ud fra ICD-10 kriterierne. Testen er internationalt anerkendt. Resultatet angives på skala med seks niveauer fra og med 0, til og med 5. Husk at testen kun er vejledende. Det betyder, at den ikke kan erstatte en psykologfaglig eller lægelige vurdering.

Du kan se og tage angsttesten på Sundhed.dk’s hjemmeside.

Ved fortolkningen af Angst Symptom Spørgeskemaet (ASS) skal man først undersøge, om item 10 (symptomernes påvirkning på de daglige funktioner) er scoret med 3 eller mere. Såfremt dette er tilfældet, undersøger man, hvilken af de ni angstsymptomer, der har det højeste score og herefter, om der er et score på de tre øverste symptomer, som er de egentlige angstsymptomer.

Høj score ved:

• Spørgsmål 1 og 2 tyder på generaliseret angst
• Spørgsmål 3 tyder på agrofobi/ undvigeadfærd
• Spørgsmål 4 og 5 tyder på panikangst
• Spørgsmål 6 og 7 tyder på OCD
• Spørgsmål 8 tyder på social fobi
• Spørgsmål 9 tyder på post traumatisk belastningsreaktion