Mindfulness neuraltræning virker!

Af Otilia Henriksen, 15/7-2014

Mindfulness grundlæggeren i Vesten, Jon Kabat-Zinn, har været i Danmark! Han fortalte om det seneste nye inden for mindfulness forskning. Her er dele af den forskning, som han præsenterede og som støttes op af meta-analyser.

Konklusionen er, at mindfulnessbaseret terapi er mere effektiv end udelukkende terapi ved stress, angst, depression, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, problemer med immunsystemet og faktisk også fysiske symptomer såsom inflamation og smerter. Behandlinger hvor mindfulness neuraltræning er inkluderet bliver kortere og billigere og har en forebyggende effekt mod tilbagefald.

Videnskabelige rammer

Der er sket en markant stigning i mindfulness publikationer, fra ca. 50 om året i 2003 til næsten 500 i 2013. Det giver mulighed for at lave metastudier med solid viden som output. Den seneste meta-analyse af 209 studier med 12.145 deltagere konkluderer, at mindfulnessbaseret terapi er effektiv over for forskellige psykologiske problemer, særligt til reduktion af stress, angst og depression (Khoury et al., 2013. Clinical Psychology Review).

Stress og angst

Scanninger af hjernen viser, at amygdala bliver mindre, når man træner mindfulness (mens resten af gråcellemassen som bekendt vokser). Og det er godt nyt! Amygdala har bl.a. ansvaret for, at vi kan blive bange, så vi fx flygter i de rigtige situationer. Ved stress og angst er amygdala desværre overaktiveret og bliver fysisk større, hvilket medfører yderligere stress- og angstsymptomer. Det er det samme, der sker, som når vi bruger vores muskler. De vokser.

Fascinerende og meget sigende, at amygdala bliver mindre med mindfulness! Mindfulness neuraltræning har netop virket rigtig godt på mine klienters trivsel, når de har overholdt deres træning, som jeg har oplært dem i. Det giver endnu en forklaring på deres bedring, at deres amygdala igen har en hensigtsmæssig størrelse!

Depression

Når man er deprimeret, skrumper den gråcellemasse i hjernen. Tidligere troede man, at lykkepillernes virkning overvejende skyldtes påvirkningen af neurotransmitteren serotonin i hjernen. I dag ved man, at når lykkepiller til tider virker, så er det først og fremmest fordi de får hjernen til at vokse igen, fordi pillerne fremmer dannelsen af nye hjerneceller, – den såkaldte neurogenese. (Man ved ikke rigtigt, hvorfor lykkepillerne virker på nogle og ikke på andre, dvs. hvorfor neurogenesen er større hos nogle end hos andre).

Neurogenesen sker også, når man neuraltræner med mindfulness, men ift. lykkepillerne er der ingen negative bivirkninger. Det svarer til at styrketræne sin hjerne. Når hjernen svulmer op pga. nye celler og opsvulmning af eksisterende celler, så bliver det nemmere at takle udfordringer. Det er ligesom, når man styrketræner sine muskler, så bliver det nemmere at løfte indkøbsposerne.

Vores psykiske sundhed i et moderne samfund

Vi har skabt et samfund, der kræver, at vi bruger vores hjerne på en unaturlig måde: Vi bruger den al for meget, vi slider den op. Vi har alt for høje krav og forventninger, vi bliver stressede og meget andet. Fx har man nu fundet ud af, at søvnmanglen, som er typisk ved stress, er med til at danne de plaks i hjernen, der giver Alzheimers.

Vi må tilføje noget som modvægt for det moderne menneskes psykiske press, vi må blive stærkere, når vi skal takle mere. Det er her, at mindfulness bliver vores fitnesstræning eller medicin. Det er her, at vi bør huske, at vi er vigtige at passe på, så vi åbner op for at være mere venlige og omsorgsfulde over for os selv. Det kan vi lære med mindfulness, som Jon Kabat-Zinn meget sigende er begyndt at referere til som heartfulness!

Det noget uskarpe billede af Jon og mig, fra da han var her i juni 2014:
Jon Kabat-Zinn og Otilia Henriksen i Danmark - Juni 2014