Depression og traumer

Allerede ved mit første besøg hos Otilia oplevede jeg en stor grad af velgørende kontakt. Som – er det blevet bekræftet ved de næste besøg – både beror på Otilias på én gang stærke og milde personlighed – men også på hendes præcise opfattelse af mig.

Ikke at hun blot siger: ”Sådan er du!”
Nej – erkendelsen er min, men Otilia er en stærk og sikker formidler af processen. Ikke mindst gennem de meget givende tranceforløb, hvor jeg i en behagelig drømmende tilstand og stærkt og sikkert guidet af Otilia har mødt og genkendt de traumer, som har haft afgørende betydning for udviklingen af min person. Og for mine uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Jeg udtrykte bekymring omkring trancen og mødet med traumerne: ”Jeg har prøvet det før, jeg er bange for, at det er de samme traumer, jeg ubevidst vil hente frem igen”

Otilias præcise svar: ”Traumerne kan meget vel være de samme – men det er måden at møde dem og bearbejde dem på, der er afgørende”.

Og ganske rigtigt:
Det blev hver gang en stor forløsning.
Det blev til en langt større forståelse for mig selv, og hvorfor jeg er den, jeg er.
Og det blev hurtigt og sikkert til en klokkeklar forbedring af mit ”psykiske immunforsvar”.

Hvordan jeg ”fandt” Otilia?
En reklame på min Facebook!
Hverken Otilia eller jeg har nogen ide om, hvordan den var havnet dér.
Men den var velkommen.

Og jeg er dybt taknemmelig.