Flyskræk

Det er nu vel ved, at være godt 6 måneder siden jeg modtog en koncentreret behandling af dig.

Du behandlede mig for min flyskræk, som jeg på daværende tidspunkt havde store udfordringer med. Årsagen til, at jeg først giver dig en tilbagemelding nu er, at jeg vil have et brugbart vurderingsgrundlag at evaluere på. Jeg har i den forgangne periode vel fløjet omkring 6 – 7 tur/retur ture til forskellige destinationer. En del af turene har været med kolleger og et par stykker solo.

Konklusionen er, at det går rigtig godt! Jeg har på ingen måde de gener/symptomer, som jeg kom i behandling for :-) Dvs. selve flyveturen går fint og ombordstigningen er også problemløs. Den eneste lille ting, og den har jeg bemærket bliver mindre og mindre hver gang er, at jeg i et par dage op til flyveturen kan opleve lidt tankevirksomhed omkring, at jeg nu skal flyve igen. Det kan dog på ingen måde måles med tidligere!!! Som sagt bliver det mindre, så jeg håber, at de forsvinder helt med tiden – det vil være helt fantastisk. Faktum er, at du har hjulpet ikke bare mig, men også min familien, hvilket jeg er dig dybt taknemmelig for!!!!