Søvn og grænsesøgende adfærd

“Vi har en dreng på 2,4 år der er præmatur og som generelt er meget grænsesøgende. Dertil har han haft problemer med at sove en hel nat.
Da vi opsøgte hjælp hos Otilia havde vi forskellige problemstillinger vi gerne ville have løst.

For det første kunne han kun puttes og falde i søvn hvis vi sad med ham eller lå ved siden af ham, samt han vågnede flere gange i løbet af natten. Det endte ofte med at vi måtte tage ham ind til os ved en 4 tiden om morgenen fordi vi var så trætte at det var det nemmeste at gøre. Han prøvede altid at få os til at blive – ved at bede om mad, vand eller trøst.

For det andet var hans adfærd meget eksplosiv og han blev tit meget sur i løbet af dagen. Derudover hundsede han rundt med os og det kunne være enten ved leg eller i madsituationer. Dette kunne komme til udtryk ved at han sagde han var sulten og når han fik maden, skubbede han den væk og råbte nej, og så råbte han mad og sådan fortsatte det.

For det tredje kunne han finde på at bide og slå både os og andre børn.

Da vi starede forløbet hos Otilia valgte vi at fokusere på søvnen først. I samarbejde lavede vi et “program”, der gik ud på stimuli/respons. Vi fik af vide at det kunne tage op til 10 dage før han kunne falde i søvn selv og sove en hel nat. Det var selvfølgelig hårdt de første par dage, men allerede på 3. dagen lagde han sig selv ned og sov hele natten. Vi var meget imponerede og ved at holde fast i de “regler” og “rammer” vi havde aftalt er det faktisk blevet helt nemt at ligge ham. Han sover nu på 3 min uden brok og sover igennem hele natten.

Dette har faktisk medført at han er blevet i bedre humør og ikke bider eller slår mere – overhovedet. Det skal lige tilføjes at vi har haft dette problem i over 1 år inden vi startede hos Otilia og har selv prøvet at gøre noget ved det uden resultater.
Vi er fortsat hos Otilia og næste skridt vi tog var madsituationerne. Her udarbejdede vi i samarbejde også nogle “regler”, “rammer” og bestemte vendinger samt vi blev introducerede til hvordan vi kan forberede ham på nye situationer. Og nu kan vi meget bedre have samtaler med ham og få ham til at høre efter.”