Særlig sensitiv (HSP)

”Vi har en dreng på 10 år, der efter at have spillet fodbold i mange år, fik konstateret en skade i knæet, hvilket medførte, at han ikke kunne spille fodbold mere. Det medførte en form identitetskrise hos ham, fordi han ikke længere kunne finde sin plads og rolle i klassen, nu da han ikke længere var fodbolddreng. Han havde store humørsvingninger. Der var dage, hvor han var helt nede i kulkælderen og ikke ville i skole, og hvor han syntes, at lærerne, kammeraterne og hele verden var i mod ham. Og så var der så var der dage, hvor han var super glad, havde kammerater med hjem og havde en fantastisk skoledag. Det var meget frustrerende ikke at vide, hvordan dagen ville gå, og når han havde en dårlig dag, var man helt magtesløs, fordi han simpelthen ikke var til at få i skole. Herudover havde han meget svært ved at sove om aftenen, og han kunne slet ikke overskue at lave lektier.

Så kontaktede jeg Otilia, og allerede ved vores første samtale i telefonen, havde hun en formodning om, at vores dreng har HSP – highly sensitive person. Vi fik straks et møde i stand med Otilia – både for os forældre og ét, hvor vores søn talte med Otilia alene. Otilia havde ret – ud fra en test kunne hun konstatere, at han har HSP. Otilia satte os straks i et neural-træningsforløb, hvor vores søn, og vi forældre, hver dag laver mentaltræning sammen.

Effekten af denne træningen så vi allerede efter en lille uges tid – vores søn kunne falde i søvn stort set lige efter, at han var gået i seng. Efter flere år, hvor han var stået op et utal af gange, fordi han ikke kunne sove, og hvor han ikke ville have lyset slukket, sover han nu med lyset slukket og med det samme. Det er fantastisk! Og det betyder alverden, fordi han bedre kan overskue at komme i skole om morgenen.

Udover neuraltræningsforløbet har vi af Otilia fået rådgivning omkring et skema-og belønningssystem, som vi er i gang med nu. Hver uge planlægger vi, hvad det er vores søn skal de pågældende dage – det kan være at lave lektier, passe kanin mm. For hver af de ting, han laver, der optjener han kugler (der efter en uge udløser en belønning ved et bestemt antal kugler) + skærmtid. Ingen fornøjelser før pligterne er gjort. Så en struktureret plan og belønning. Det virker. Hvor vi før kunne bruge oceaner af tid på at diskutere, hvorvidt han skulle lave lektier, så er det nu hans eget ansvar at få dem lavet – og gerne med hjælp fra os – men der er ingen kugler eller skærmtid, før de er lavet. I den periode, hvor vi har kørt med dette system, har vi stort set ikke haft en eneste konflikt.

Så mødet med Otilia har gjort, at vores hverdage er blevet så meget lettere og mindre konfliktfyldte. Vi har fået nogle gode værktøjer til at klare en dreng med HSP, og det har været en kæmpe hjælp – dels at få en afklaring på, hvorfor vores søn agerede, som han gjorde, dels at få nogle klare værktøjer til, hvordan man hjælpe ham i de situationer, som er svære for ham.”